Psykologisk behandling

Alle mennesker kan få behov for psykologisk behandling eller rådgivning. Nogle kommer med et ønske om personlig udvikling uden egentlige psykologiske vanskeligheder, men med et behov for et refleksionsrum til at forstå sig selv bedre eller nå personlige mål. Langt de fleste, der opsøger en psykolog, kommer med forskellige generende psykiske symptomer, som for eksempel søvnproblemer, temperament, udbrændthed, afmagt, lavt selvværd, undgåelsesadfærd, tvangshandlinger, modløshed og tankemylder, og som kan have baggrund i tab, kriser, traumer, krænkelser, PTSD, stress, depressioner eller angst.
Behandlingen tilrettelægges altid individuelt i et samarbejde om, hvilke mål eller forandringer der ønskes. Jeg bygger på flere teoretiske retninger og viden indenfor for eksempel metakognitive, narrative, systemiske, neuroaffektive eller organisationspsykologiske tilgange. Oftest anvender jeg fokuserede metoder som EMDR og hypnoterapi.

Jeg er akkrediteret EMDR terapeut. EMDR er en forkortelse af “Eye Movement Desensitization and Reprocessing” og er evidensbaseret, det vil sige at effekten er dokumenteret gennem forskning.


EMDR

EMDR er anerkendt af WHO, og adskillige forskningsundersøgelser har vist, at EMDR er en af de mest effektive terapier til behandling af blandt andet PTSD. I klinikken anvendes EMDR ofte, når klienter kommer med svære oplevelser fra fortiden, som stadig forstyrrer eller begrænser dem i nutiden. Det kan være ulykker, overgreb, stærke hændelser eller udviklingstraumer.
EMDR opleves af mange at bryde med forforståelser om, hvad psykologisk behandling er, og nogle synes, at det virker lidt mystisk/magisk i starten, men ret hurtigt kommer det til at give mening, og de fleste oplever stor effekt.

Du kan læse mere om EMDR her:

https://www.emdr.dk/Hvad-er-EMDR.aspx


Hypnoterapi

Hypnoterapi har jeg beskæftiget mig med siden 2019. Jeg tager ikke klienter ind, der alene kommer for at få hypnose for et specifikt problem, eksempelvis rygestop. Det vil altid indgå som led i et behandlingsforløb og aldrig stå alene.
Hyponoterapi/trancetilstanden en tilstand af dyb ro og afspænding. Den virker i sig selv hjælpsomt på angst, ubehag, smerter, stress. I hypnoterapien kan vi vælge at arbejde med følelsesmæssige reaktioner eller adfærdsmønstre, som ønskes ændret. Formålet er også at få ny indsigt i sig selv og finde nye handlemuligheder. Der er løbende forskning i hypnoterapi, og det har i flere sammenhænge vist gode og holdbare resultater.

Du kan læse mere om hypnoterapi her:

https:/hypnoseselstabet.dk/here-om-hypnose